• Fragt fra 39,-
  • Fragtfri over 499,-
  • Levering 1-2 hverdage

Er du vores Nye medarbejder?

Zophie & Oliver søger 2 nye medarbejdere!! Se de to opslag herunder!


Dygtig sælger søges!


Er du vores nye sælger!

Zophie & Oliver søger nu en super dygtig salgsassistent til at servicere vores mange søde kunder. Hos Zophie & Oliver er kunderne vant til et højt serviceniveau. Du skal sætte en ære i at inspirere, råde og vejlede vores mange kunder. Hos Zophie & Oliver sætter vi  en ære i at servicere vores kunder og går meget op i det personlige salg.

Arbejdsopgaver:

Ud over at sælge varer vil dine arbejdsopgaver være at sørge for at butikken altid præsenterer sig som en flot, inspirerende og indbydende butik.

Vi går meget op i at lave nogle lækre  vareoplæg og udstillinger. Vi har et stort flow i nye varer, så vi laver hele tiden om og får butikken til at fremstå ny og inspirerende. Vi laver også selv vores dekorationer at giner og vinduer og andre områder i butikken - så har du en kreativ sjæl kan du få dine kreative evner udfoldet hos os i vores 250 m2 store butik.

Du skal også være med til at butikken hele tiden er fyldt op - dvs. du skal også kunne lide praktisk arbejde og have et stort overblik.

Hos Zophie & Oliver vil du også får ansvarsområder inden for indkøb af bestemte varegrupper.

Arbejdstid:

Stillingen som salgsassistent er på 37 timer pr. uge fordelt over en 16 ugers plan.  Du har fri hver 4. lørdag og arbejder 1 søndag om måneden.

Din arbejdstid er fra 9.45-18.15 i hverdage og fra 9.45 - 16.15 lørdage og søndage.

Du har en ugentlig fast fridag som er en af hverdagene.

Løn:

Lønnen aftales efter kvalifikationer.

Salgsassistent/blæksputte søges!


Zophie & Oliver søger en salgsassistent til at varetage flg. opgaver:

- Modtage , oprette og pakke nye varer ud. Har her hjælp fra 3 skolepiger.

- Holde orden på lager

- Pakke webordrer

- Kontakt til webshop kunder

- Fylde varer op

- Sælge varer i butikken

- Og alt muligt andet der dukker op!


Arbejdstid:

Stillingen er på 30- 37 timer fordelt over en 16 ugers plan.  Arbejdstid aftales ved evt. samtale men man skal påregne lørdags og søndagsarbejde.

Løn:

Løn efter kvalifikationer og aftale.
Om Zophie & Oliver

Zophie & Oliver er en af Danmarks førende teenage butikker, til piger og drenge i alderen  8-16 år, med særlig fokus på de 10-14 årige. Vi har alle de fede mærker til de unge, her i blandt Hound, Costbart, Tommy Hilfiger,  Björn Borg, Rosemunde, Petrol, Lacoste, Calvin Klein , Say So,  Levis,  D-xel, DWG,  Queenz og mange flere. Zophie & Oliver er en ren tweenshop der hele tiden er opdateret med de nyeste trends. Du kan finde Zophie & Olivers fysiske butikker i Jernbanegade 8, 4600 Køge . Besøg os! Det er en oplevelse værd!!

KUNDESERVICE

Hvis du har spørgsmål vedrørende en ordre eller nogle produkter kan du kontakte os på: info@zophie-oliver.dk. Vi har telefontid mandag-fredag mellem 10.00- 18.00

Åbningstider butikker

  • Mandag - fredag: 10:00 -18:00
  • Lørdag: 10:00 -16:00
  • Første og sidste Søndag i måneden: 10:00-16:00

Copyright - Zophie & Oliver   |   Jernbanegade 8   |   4600 Køge   |   56636976   |   info@zophie-oliver.dk
Tilmed Z&O Kundeklub
Tilmed Z&O Kundeklub
0 varer i kurven